Jack Stannard er navnet på den nyeste Viking i Aalborg-lejren. Den nu 24-årige guard har tidligere tørnet ud for det britiske U20-landshold og har derudover været en stor profil i den engelske 1. division.

Vikings’ head coach James Vear udtaler om sin landsmand:
“I am excited that Jack has decided to join us for the upcoming season, I have followed his career closely through the youth national teams and into his pro career. He had a stand out season in England last season and I expect him to be a great addition to our team”

Stannard har i de sidste 4 sæsoner spillet i den britiske 1. division for holdet Leeds Carnegie, hvor han foruden at være holdets topscorer også førte holdet hele vejen til finalerne, hvor det blev til en guldmedalje og dermed en oprykning til den bedste britiske liga.

Desværre for Leeds Carnegie kommer de dog ikke til at drage nytte af Stannards kvaliteter denne sæson, da den ambitiøse brite i stedet vil prøve kræfterne af i Danmark hos Aalborg Vikings.

Selv udtaler hovedpersonen om skiftet:
“It’s a real honor to be playing for Aalborg and to also be playing for a coach from my own country! I’m sure that all the good things I’ve heard about Aalborg as a place and a team will be true.”

Direktør John Bennetsen udtaler om aftalen med Jack Stannard:
”Vi har i år prioriteret at få en bredere trup, og derfor er det vigtigt at vi har fået en spiller i Stannard, der kan spille flere positioner på banen. Samtidig er Stannard en fremragende 3 points skytte, hvilket især vores spilfordelere Niels Koch og Nick Okorie kan få glæde af.”

Jack Stannard ankommer til august og har i første omgang skrevet under på en 1-årig aftale.